Få mest muligt ud af din støvsuger

Hører du til en af dem, der har flere forskellige støvsugere, kan det være, at du ikke bruger dem på den rigtige måde. Gør du det, kan der dog være meget tid at spare, og det er netop det, som du har brug for i en travl og stresset hverdag. Læs videre for at få gode tips til at finde den bedste støvsuger til netop dit behov. Har du både en håndstøvsuger, en normal støvsuger og en robotstøvsuger, vil du kunne kombinere de tre, så du virkelig sparer meget tid på rengøringen.

Håndstøvsugeren

En håndstøvsuger er god, når du hurtigt skal støvsuge noget op fra gulvet. Det kan være, hvis du er kommet til at hælde havregryn udover køkkengulvet, eller hvis katten har fyldt sofaen med sine lange hår. Der kan det være nemmest lige at køre en håndstøvsuger rundt, så du får ryddet op.

Håndstøvsugeren er også god, hvis du får uventede gæster. Hvis du ved, at der ligger en nullermand i hjørnet, eller der er krummer på bordet, er det hurtigt og nemt at snuppe dem, når gæsterne stadig er ude i entreen. På den måde kommer der til at se lidt mere ryddeligt ud.

En håndstøvsuger skal altså ikke bruges til rengøring af gulvet, men til de situationer, der opstår, hvor du har brug for hurtigt at kunne bruge en støvsuger og ikke gider finde den almindelige støvsuger frem fra skabet. Derudover er den god at have ved hånden, når du skal gøre rent steder, hvor den almindelige støvsuger ikke kan nå. Det kan være oven på et skab eller bagerst på en hylde.

Sådan bruger du en robotstøvsuger og en normal støvsuger

En robotstøvsuger kan støvsuge huset, mens du er alene hjemme. Den er programmeret, så den af sig selv kan tøffe rundt i huset og støvsuge. Når den kommer til en forhindring, vender den om og kører en anden vej. Når man ser den arbejde, kan det nogle gange virke utroligt, at den skulle få det hele med. Ikke desto mindre arbejder robotstøvsugeren efter sin helt egen plan. Derfor kan du være sikker på, at der vil blive støvsuget over det hele.

En normal støvsuger kender de fleste. Der fører du ved håndkraft støvsugeren rundt i huset. Det er en nem måde at gøre rent på, men for mange er det også en irriterende og besværlig måde. Derfor er der mange, der overveje, om de skal have en robotstøvsuger frem for en almindelig støvsuger. På den måde kan de frigøre noget tid fra at gøre rent til at lave andre ting. Det kan for eksempel være at være sammen med venner og familie, dyrke motion eller dyrke sine hobbyer.

Skal du vælge robotstøvsuger eller normal støvsuger?

Som nævnt ovenfor frigiver robotstøvsugeren noget tid, som det ellers ville tage at bruge den normale støvsuger. Det vil derfor virke naturligt, at du vælger robotstøvsugeren. Hvis du gør det, skal du være opmærksom på, at den er dyrere end mange andre typer af støvsugere. Bor du i et hus med trapper, kan du for eksempel heller ikke helt smide din normale støvsuger ud. Robotstøvsugere kan – i hvert fald indtil videre – kun klare at støvsuge flader. Den kan altså ikke tage mere besværlige områder som trapper.

Derudover oplever nogle, at deres robotstøvsuger gang på gang kører fast under møblerne. Hvis du har en lav sofa, kan det være, at robotstøvsugerne kan få mast sig ind under den, men ikke kan komme ud igen. Det kan også være, at du har et væghængt toilet, hvor robotstøvsugeren kan køre fast. Du vil altså opleve, at du skal sikre dit hus, så robotstøvsugeren kan arbejde mest effektivt.

Hvis robotstøvsugeren ikke kan nå ind under din sofa, kan det være en god ide, at du har en almindelig støvsuger til at gøre rent derinde.